Nogle julesange bliver man træt af allerede længe før jul bare ved tanken om, at man er tvangsindlagt til at høre dem igen og igen hele december måned. Her tænker jeg først og fremmest på Last Christmas med Wham og Rockin' Around the Chrismas Tree med Mel & Kim.
Andre julesange glæder man sig derimod til at høre; en enkelt kan man endda lytte til med glæde året rundt, og det er selvfølgelig klassikeren Fairytale of New York med The Pogues og Kristy MacColl, der efter min mening er det største af alle julehits.
Første gang jeg stødte på Fairytale of New York var til den årlige julefrokost på Kolding Bibliotek i 2008. Siden har sangen været en fast del af mit julerepetoire, og den blev da også spillet flere gange ved årets julefrokost.
Hvis du skulle have lyst til at høre sangen, så er den lige herunder, men pas på; teksten er ikke for sarte sjæle.
The Pogues - A Fairytale Of New York
Uploaded by vince_suelze. - See the latest featured music videos.
Jeg kan også anbefale at se de seks YouTube-klip og sangens og ikke mindst musikvideoens tilblivelse, som findes på denne playlist. Det er ganske underholdende, specielt den del, hvor skuespilleren Matt Dillon fortæller om de problemer det gav, at forsangeren Shane MacGowan som sædvanlig var stangstiv. Dette var specielt prekært, da en del af videoen blev optaget på en politistation...
Der er selvfølgelig også lavet et Wikipedia-opslag om sangen, hvor man kan læse historien bag sangen.
Skulle du nu have fået lyst til at bryde ud i sang, så kommer teksten lige nedenfor.
It was Christmas Eve babe
In the drunk tank
An old man said to me, won't see another one
And then he sang a song
The Rare Old Mountain Dew
I turned my face away
And dreamed about you
Got on a lucky one
Came in at ten to one
I've got a feeling
This year's for me and you
So Happy Christmas
I love you baby
I can see a better time
When all our dreams come true
They've got cars big as bars
They've got rivers of gold
But the wind goes right through you
It's no place for the old
When you first took my hand
On a cold Christmas Eve
You promised me
Broadway was waiting for me
You were handsome
You were pretty
Queen of New York City
When the band finished playing
They howled out for more
Sinatra was swinging,
All the drunks they were singing
We kissed on a corner
Then danced through the night
The boys of the NYPD choir
Were singing "Galway Bay"
And the bells were ringing out
For Christmas day
You're a bum
You're a punk
You're an old slut on junk
Lying there almost dead on a drip in that bed
You scumbag, you maggot
You cheap lousy faggot
Happy Christmas your arse
I pray God it's our last
The boys of the NYPD choir
Still singing "Galway Bay"
And the bells were ringing out
For Christmas day
I could have been someone
Well so could anyone
You took my dreams from me
When I first found you
I kept them with me babe
I put them with my own
Can't make it all alone
I've built my dreams around you
The boys of the NYPD choir
Still singing "Galway Bay"
And the bells are ringing out
For Christmas Day
God fornøjelse og god jul.
Viser opslag med etiketten Musik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Musik. Vis alle opslag
lørdag den 4. december 2010
Ingen jul uden Fairytale of New York
onsdag den 6. oktober 2010
Kiss & Hug from a Happy Boy
Som så ofte før har tiden i musikmæssig forstand været skruet tilbage til midthalvfemserne hjemme hos mig de sidste dage.
Denne gang har jeg lyttet til Lars HUGs album Kiss & Hug from a Happy Boy fra 1996. Jeg har været rigtig glad for dette genhør med de let jazzede toner fra tiden omkring højskoledagene i Ry.

Der er flere gode numre på albummet, hvor det mest kendte nok er duetten med den svenske sangfugl Lisa Ekdahl, der optræder sammen med Lars HUG på nummeret Backwards.
Hvis ikke du har CD'en, kan du bestille den på Bibliotek.dk. Den findes desværre ikke på bibliotekernes onlinetjeneste BibZoom.
Kiss & Hug from a Happy Boy er helt sikkert en genhør værd!
onsdag den 17. marts 2010
Into the Wild

Filmen handler kort fortalt om en ung mand, der drager ud i Alaskas vildmark på flugt fra den moderne verdens materialisme og egoisme.
Albummet udmærker sig ved at passse utroligt godt til filmen både i tekst og stemning. Samtidig udgør albummet et hele, hvor sangene kommer i naturlig forlængelse af hinanden og er indholdsmæssigt forbundne. Der er altså ikke bare tale om elleve sange, der tilfældigvis er havnet på den samme plade. Nej, det er gennemført og fantastisk. Her kommer teksterne til et par af mine favoritter:
Rise
Such is the way of the world
You can never know
Just where to put all your faith
And how will it grow
Gonna rise up
Burning black holes in dark memories
Gonna rise up
Turning mistakes into gold
Such is the passage of time
Too fast to fold
And suddenly swallowed by signs
Lo and behold
Gonna rise up
Find my direction magnetically
Gonna rise up
Throw down my ace in the hole
Society
Oh it's a mystery to me.
We have a greed, with which we have agreed...
and you think you have to want more than you need...
until you have it all, you won't be free.
Society, you're a crazy breed.
I hope you're not lonely, without me.
When you want more than you have, you think you need...
and when you think more then you want, your thoughts begin to bleed.
I think I need to find a bigger place...
cause when you have more than you think, you need more space.
Society, you're a crazy breed.
I hope you're not lonely, without me.
Society, crazy indeed...
I hope you're not lonely, without me.
There's those thinkin' more or less, less is more,
but if less is more, how you keepin' score?
It means for every point you make, your level drops.
Kinda like you're startin' from the top...
and you can't do that.
Society, you're a crazy breed.
I hope you're not lonely, without me.
Society, crazy indeed...
I hope you're not lonely, without me
Society, have mercy on me.
I hope you're not angry, if I disagree.
Society, crazy indeed.
I hope you're not lonely...
without me.
Man kan finde albummet her til lån på netmusik.dk via biblioteket.
tirsdag den 1. december 2009
Is There Anybody Out There?

Lige siden 1.g., hvor vi gennemgik albummet i engelsktimerne har det stået som en skelsættende milepæl (dobbeltkonfekt) i min musikbevidsthed. Måden hvorpå musik og tekst går op i en højere enhed i en sammenhængende fortælling gennem alle numrene, er simpelthen fantastisk. Stemningen på hele albummet og de gennemgående temaer fra Another Brick in the Wall og In the Flesh giver bare det hele en ekstra dimension.
Giv dig selv en stor oplevelse ved at lytte til The Wall; så betyder det ikke så meget om man som i nummeret Nobody Home kun har Thirteen channels of shit on the T.V. to choose from!
tirsdag den 24. november 2009
Behøver man så at købe musik?

lørdag den 7. november 2009
U2 Live på Youtube
Den 25. Oktober spillede U2 live på Rose Bowl i Californien foran næsten 100.000 fans. Hele koncerten blev vist live på Youtube. Ved at følge linket ovenfor kan du få del i oplevelsen. Det er en ren fornøjelse og ikke mindst god opvarmning til braget i Horsens den 15. august næste år.
søndag den 31. maj 2009
Venstrehåndsarbejde
Jeg lovede for snart længe siden at komme med en anmeldelse af U2's seneste album No Line on the Horizon. Jeg havde store forventninger, fordi jeg syntes, jeg havde set tegningen til noget stort på det foregående album How to Dismantle an Atomic Bomb.
Mine forventninger blev dog langt fra indfriet, da det nye album mest af alt minder om en gang sjusket venstrehåndsarbejde. Albummet er en endeløs række af ligegyldige sange uden bid. ØV U2 - Det er en OM'er! Lad det være de sidste ord om den sag med håbet om, at vores horisont bliver udvidet, næste gang U2 melder sig på banen.
Heldigvis kan vi se frem mod Nephews nye Album DanmarkDenmark, der udkommer på fredag. Den første single 007 is also gonna Die lyder i hvert fald som ægte Nephew, så jeg håber drengene har gjort det igen og igen og.
Jeres i spænding ventende...
Mine forventninger blev dog langt fra indfriet, da det nye album mest af alt minder om en gang sjusket venstrehåndsarbejde. Albummet er en endeløs række af ligegyldige sange uden bid. ØV U2 - Det er en OM'er! Lad det være de sidste ord om den sag med håbet om, at vores horisont bliver udvidet, næste gang U2 melder sig på banen.
Heldigvis kan vi se frem mod Nephews nye Album DanmarkDenmark, der udkommer på fredag. Den første single 007 is also gonna Die lyder i hvert fald som ægte Nephew, så jeg håber drengene har gjort det igen og igen og.
Jeres i spænding ventende...
fredag den 6. februar 2009
Måske bliver horisonten udvidet?

Mit første indtryk er ikke total ekstase, men ofte er god musik jo også kendetegnet ved, at det bliver bedre ved nærmere bekendtskab (læs: jeg køber selvfølgelig albummet og så tager vi den der fra!).
Det skal i hvert fald blive spændende at høre, hvad U2 disker op med denne gang, når vi får adgang til alle numrene på albummet. Og du, kære læser, kan være sikker på, at jeg i løbet af marts vil give min uforbeholdne mening til kende her på bloggen.
tirsdag den 30. december 2008
Well it goes like this the fourth, the fifth...
Jeg har ikke fagligt forstand på musik i det hele taget, men det skal ikke forhindre mig i at hylde en god sang, når jeg hører den. I dette tilfælde er der ikke bare tale om en almindelig god sang men en af verdens måske bedste sange nemlig Leonard Cohens Hallelujah. Anledningen er, at sangen i følge dr.dk i sidste uge lå både nr. 1 og 2 på den engelske hitliste i udgaver fra X-factor vinderen Alexandra Burke og den legendariske Jeff Buckley. Først på 36. pladsen finder man Cohens egen version fra 1984. Uanset er det fuldstændigt vanvittigt, at samme sang er at finde tre steder på samme hitliste samtidigt, men det siger vel bare noget om, hvilket mesterværk, der er tale om.
Det var Jeff Buckleys version fra midten af 90'erne, der i starten af dette årtusinde fik mine øjne og ikke mindst ører op for nummeret. Hans fortolkning af Hallelujah gør efter min mening det yderst sjældne at overgå originalen!
Sangen er ud over de allerede nævnte kunstnere blevet fortolket af store navne som Bob Dylan, K. D. Lang, Rufus Wainwright og på dansk med Steffen Brandt og Tina Dickow, men her får du lov at nyde Jeff Buckleys udgave fra Albummet Grace. Her er lidelse, længsel og følelserne uden på tøjet. Værs'go:
Det var Jeff Buckleys version fra midten af 90'erne, der i starten af dette årtusinde fik mine øjne og ikke mindst ører op for nummeret. Hans fortolkning af Hallelujah gør efter min mening det yderst sjældne at overgå originalen!
Sangen er ud over de allerede nævnte kunstnere blevet fortolket af store navne som Bob Dylan, K. D. Lang, Rufus Wainwright og på dansk med Steffen Brandt og Tina Dickow, men her får du lov at nyde Jeff Buckleys udgave fra Albummet Grace. Her er lidelse, længsel og følelserne uden på tøjet. Værs'go:
Abonner på:
Opslag (Atom)