Viser opslag med etiketten Internetsøgning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Internetsøgning. Vis alle opslag

fredag den 11. februar 2011

Mere Google-søgning

I forlængelse af mit tidligere indlæg Lav din egen søgemaskine, har jeg udvidet den engelsprogede søgmaskine til også at omfatte New Zealand. Ligeledes har jeg nu lavet en søgmaskine, der indeholder alle .edu og .ac-domæner, hvilket betyder, at man nu kan søge information på uddannelsesinstitutioner i 106 lande med blot et enkelt klik.

Prøv det selv nedenfor:

lørdag den 5. februar 2011

Google vs. Yahoo

Som flere allerede har slået fast før mig, så er Google IKKE Gud - faktisk slet ikke.

Når man er i kontakt med ekesmpelvis studerende er det imidlertid ofte opfattelsen, at man bare kan søge på Google, hvis ikke bibliotekaren har svar på rede hånd. Jeg skriver ikke dette for at brokke mig men for at gøre opmærksom på det faktum, at man må søge flere steder for at få sit informationsbehov dækket, hvis man eksempelvis er ved at skrive en opgave eller et projekt.

Når jeg underviser på gymnasiet, bruger jeg derfor ofte en side på nettet, der viser forskellen i søgeresultatet på den samme søgning i henholdsvis Google og Yahoo. Jeg har her udført en søgning på det realistiske emne Korean War, som med al tydelighed viser, at der er stor forskel på hvilke sider søgemaskinerne finder og i hvilken rækkefølge siderne bliver vist.


På billedet oven for ses de første 100 resultater i hver af de to søgemaskiner. De blå prikker viser de resultater, som søgemaskinerne har til fælles, når man søger på Korean War, mens de hvide prikker viser de resultater, som kun den ene søgemaskine har fundet.

Det er for det første iøjenfaldende hvor relativt få resultater de to søgemaskiner har til fælles, dernæst hvor forskellig placering de fælles resultater har i søgeresultatet. Det sidste er illustreret med de blå streger, der er trukket mellem de blå prikker.

Problematikken med forskelle på placeringen af resultaterne i søgningerne er også aktuel inden for Google eller Yahoos egne universer. Der kan således være stor forskel på resutaterne alt efter hvilket lands søgmaskine, man bruger.
Jeg bruger her Google som eksempel. Søger man informationer på engelsk kan det altså være en god idé at afsøge både Google.com, Google.co.uk, Google.co.au mfl. Søger man informationer på fransk kan man med fordel bruge Google.fr osv.
Søger man informationer om et bestemt land, kan det også være en god idé at bruge landets egen version af Google eller Yahoo.

Der er altså god grund til at gøre opmærksom på vigtigheden af at benytte sig af flere søgemaskiner og medier i det hele taget, når man søger materiale til opgaver og lignende.

Prøv selv Google vs. Yahoo.

Eksemplerne oven for har taget udgangspunkt i Google og Yahoo. Disse dækker tilsammen en god del af internettet men langt fra det hele. Derfor vil jeg afslutte med at gøre opmærskom på nogle af alternativerne, som kunne være følgende: Microsofts Bing, den europæiske Exalead eller den glemte klassiker Ask. Alta Vista er opkøbt af Yahoo, der har slået  disse to sammen.

onsdag den 9. april 2008

Sæt turbo på din søgning

Det er en kendt sag at de store søgemaskiner som Google, Yahoo, MSN og Ask langt fra finder de samme poster, selv om søgestrengen er den samme. Nu er der imidlertid hjælp at hente med Turboscout. Her kan man nøjes med at skrive sin søgestreng én gang og her efter skifte mellem diverse søgemaskiner. Dette gør søgningen hurtigere og mere effektiv, da man ikke skal skifte mellem søgemaskinerne men har det hele samlet ét sted. Prøv Turboscout, det er der perspektiver i.