Hey You, Goodbye Blue Sky, Comfortably Numb og Another Brick in the Wall (part II) væltede sammen med resten af Pink Floyds The Wall ud i min stue som sød(!) musik, da jeg i aften lyttede til dette mesterværk fra ende til anden. Jeg kan ikke påstå, at jeg ved noget om musik i faglig forstand, men The Wall er bare noget ganske særligt.Lige siden 1.g., hvor vi gennemgik albummet i engelsktimerne har det stået som en skelsættende milepæl (dobbeltkonfekt) i min musikbevidsthed. Måden hvorpå musik og tekst går op i en højere enhed i en sammenhængende fortælling gennem alle numrene, er simpelthen fantastisk. Stemningen på hele albummet og de gennemgående temaer fra Another Brick in the Wall og In the Flesh giver bare det hele en ekstra dimension.
Giv dig selv en stor oplevelse ved at lytte til The Wall; så betyder det ikke så meget om man som i nummeret Nobody Home kun har Thirteen channels of shit on the T.V. to choose from!
