torsdag den 1. januar 2009

Peberfrugten & Kammuslingen

Peberfrugt med kammuslinger, hvidløg og pesto udgjorde den fortrinlige forret, som jeg havde fornøjelsen af at indtage med stor vellyst nytårsaften. Tilblivelsen er der ingen ben i, så det er bare med at komme i gang og glæde sig til det færdige resultat.

Ingredienser:

4 hele rød peber
4 fed hvidløg i tynde skiver
8 spsk olivenolie
8 kammuslinger
Grøn pesto
Parmesanost
Ruccolasalat
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Del peberfrugterne på langs og fjern kerner og stilke.
Fyld pebrene med olie, hvidløg, salt og peber og sæt dem i ovnen 40 min. ved 180ºC.
Tag pebrene ud og læg de optøede kammuslinger i og kom pestoen ovenpå.
Sæt dem i ovnen igen i 10 minutter.
Tag dem ud og drys med parmesan og server straks sammen med ruccolasalat.

Så er der serveret!

2 kommentarer:

  1. Jamen dog!! En opskrift på Kristoffer Knorr Harboes blog :-)

    Det gør et stærkt indtryk og jeg er stolt af at være en af dine trofaste bloglæsere ;-)

    PS: Hvornår spiser vi?

    SvarSlet
  2. Du kan bare melde din ankomst i det sydjyske, så skal jeg trylle i køkkenet :-)

    SvarSlet