mandag den 12. januar 2009

En, to, tre - Ubuntu!

I går oprandt dagen, hvor jeg foreløbigt har sagt farvel til Microsofts lyksaligheder. Jeg har nemlig fået installeret styresystemet Ubuntu på min computer. Mit første indtryk er meget positivt. Jeg vil derfor bruge de næste uger på at teste systemet i forhold til de funktioner, som jeg har brug for.

Eksempelvis bliver det spændende at se, om systemet kan håndtere bibliotekets ebøger og Bibliotekernes Netmusik. Ligeledes tror jeg risikoen er stor for, at der bliver problemer med nettv fra DR's hjemmeside. Jeg håber dog, at mine bekymringer bliver gjort til skamme, for idéen bag Ubuntu tiltaler mig meget. Jeg krydser fingre!

1 kommentar:

  1. Lige netop de ting du der nævner, er der problemer med.

    DR er klar over det, og arbejder på at afskaffe deres Microsoft-baseret NetTv med et generelt format. DR Update fungerer fint og ligeledes gør Bonanza, men deres NetTv er håbløst gammeldags.

    Bibliotekerne er der også problemer med, fordi de har indbygget DRM i de materialer man henter. PÅ musikkens side gør det det helt umuligt af afspille, fordi man SKAL bruge Microsoft Media Player. Den player har de valgt at styre DRM'en med, desværre.

    Det er dog muligt, at du kan bruge ebøgerne, da den indbyggede kopibeskyttelse så vidt jeg husker benytter Adobes DRM, og du kan sagtens installere Adobe Reader på Ubuntu. Så det er muligt du kan det her.

    Det er lidt synd, at nogen (og især det offentlige, public service) vælger at visse ting KUN kan fungerer på produkter fra bestemte firmaer. Det er jo dybt konkurrenceforvridende, og det kan jo have nogen alvorlige konsekvenser, hvis det pågældende firmaer beslutter sig for at ændre noget.

    Men sådan er det desvære...

    SvarSlet