Nedslag omkring Ry Højskole

Min kære gamle højskole i Søhøjlandet står for mig som en milepæl i mit liv. Selve opholdet i Ry i foråret 1996 gav mig mange store oplevelser, men det sluttede heldigvis ikke der.

Dengang lærte jeg højskoleverdenen at kende som en meget vigtig del af det danske samfund og ikke mindst den demokratiske udvikling.
I årene siden da har højskolen på alle mulige måder været et fast holdepunkt og har været kilde til mange glæder. Derfor kunne jeg godt tænke mig at fortælle jer om nogle nedslag, som kredser omkring Ry Højskole, nogle direkte andre indirekte.

Ry Højskoles skolekreds
Idéen til dette indlæg fik jeg, da jeg i begyndelsen af oktober meldte mig ind i Ry Højskoles skolekreds. Et medlemskab af skolekredsen giver adgang til den årlige generalforsamling, hvor større fremtidige tiltag mv. på skolen fastlægges. I første omgang har jeg ingen planer om at deltage videre aktivt i arbejdet, jeg vil blot gerne støtte op om højskolen, som har givet mig så meget. Men hvem ved, måske sidder jeg pludselig i bestyrelsen for skolekredsen?

Farmors højskolesangbog
For nogle år siden, da min farfar var kommet på plejehjem og min farmor så småt var begyndt at rydde op i deres hus, kom hun hen til mig med sin højskolesangbog, som hun havde haft siden hun gik på Engelsholm højskole i 1946. Hun sagde til mig, at denne skulle jeg have, fordi vi vidste, hvad det betød. Det var muligvis ikke, sådan det blev sagt ordret, men det var i hvert fald, hvad hun mente.
Det var et meget stort øjeblik for mig, som jeg tit tænker på. Jeg er rigtig glad og meget taknemmelig over, at hun selv gav mig bogen på eget initiativ. Det er meget mere værd end at finde den i en reol, når hun engang ikke er her mere.

Med bogen fik jeg også en anden bog, som min oldefar fik, da han gik på højskole. Han gik også på Ry Højskole ligesom mig selv. Det vidste jeg dog intet om, jeg første gang satte mine ben på Klostervej i Ry. Men sådan hænger det hele nogle gange sammen på en sjov måde.
Faktisk har jeg joket med min bror og mine kusiner om, at når den dag kom, måtte de tage det hele i mine bedsteforældres hjem, når bare jeg fik farmors højskolesangbog. Den har jeg så allerede og farmor og jeg snakker tit om højskole på den ene eller den anden måde. Det er ikke nødvendigvis dybsindige samtaler, men vi ved begge, at vi gennem højskolen har fået en uvurderlig gave, som holder på tværs af generationer.
Det blev muligvis lidt højstemt til sidst, men det er sådan, det er.

Ry Højskole 100 år
Til højskolens jubilæum i 1992 skrev Benny Andersen en sang, som sammen med sangen fra højskolens åbning hundrede år tidligere er indbegrebet af Ry Højskole.
Sangen er en hyldest til højskolen og den smukke natur, der omgiver den. I sangens tredje vers, som ses neden for, kommer Andersen helt ind i kernen af, hvad Ry Højskole er. Jeg har altid været meget glad for sangen og dette vers i særdeleshed:

Folk og ord og verdenshjørner mødes.
Hver udbredt fordom sættes på spil.
Tanker springer ud og sange fødes.
Du indser hvor vigtigt det er du er til.
Dagligt undergraves Janteloven.
Her lærer du at synde mod dens bud.
Husk: dit mindreværd er helt i skoven.
Du skylder os andre at folde dig ud.

Verset oser af fællesskab, åbenhed, tolerance, virkelyst og ungdommelig glæde. Fantastisk, intet mindre!

Der sker noget om torsdagen
I mit arbejde som bibliotekar på Koldingbibliotekerne sker der mange spændende ting. Et af vores nyeste tiltag er opfundet af min kollega Lars, som har udviklet et koncept, der indebærer, at der sker noget, ingen ved hvad, hver torsdag aften. Tiltaget skal være med til at skabe et overraskelsesmoment på biblioteket.

Jeg kan afsløre, at det der sker om torsdagen den 6. december vil kredse om højskolesangbogen. Her skal jeg sammen med forfatter Marianne Gade tale om den kære blå og nogle af de mange sange, der er i den. Jeg glæder mig rigtig meget. Det bliver spændende og hyggeligt, ikke mindst fordi der også bliver lejlighed til at synge udvalgte sange. Det bliver hyggeligt, det lover vi.

Arrangementet er endnu et eksempel på de mange tråde, som højskolen trækker til mange steder i mit liv. At jeg i det hele taget blev bibliotekar kan sikkert også skyldes min tid i Ry. Det har jeg tidligere beskrevet i indlægget Bibliotekar - Derfor!


Jeg håber du har nydt dette indlæg, og lad mig så slutte med Christian Hostrups ord fra De unges sang, som han skrev til Ry Højskoles indvielse i 1892:

Det gælder om vi hjælpes til
at de med egne øjne
og ret forstå, hvad tiden vil,
men ikke tro dens løgne.