En visionsdebat om fremtidens biblioteksstruktur i Kolding kommune er til min store glæde ved at tage form. Der skal afholdes seminarer, oprettes arbejdsgrupper og skabes omfattende borgerinddragelse, som alt sammen skal sikre et godt bibliotekstilbud ved den smukke fjord i fremtiden.
Jeg deltager i den forbindelse i en arbejdsgruppe med fokus på innovation og kreativitet. Gruppen skal komme med forslag til, hvordan vi skal lykkes med i højere grad at gøre kreativitet og innovation til en naturlig og integreret del af vores daglige arbejde ved Koldingbibliotekerne.
I den forbindelse har jeg atter hevet Ulrik Haagerups fremragende bog En god idé - fik du den? frem af skuffen. Bogen er fantastisk inspirerende og fortæller vidt og bredt om innovation og hvordan man kan gøre positive udviklingstanker til en del af sin hverdag.
Bogen er fyldt med håndgribelige og motiverende eksempler, så det er bare med at komme i gang. Haagerup har virkelig fat i noget her. En god idé - læs den før din kollega :-).
Ved bibliotekarforbundets landsmøde i 2007 gav Haagerup i øvrigt et interview om emnet. Hør det her og bliv glad og inspireret!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar