32

Af Peter Møller
Tipsbladet, 2005. 141 sider.
Anmeldt af Kristoffer Harboe

Vi så ham i løbet af sommerens VM-slutrunde som en fast bestanddel af Danmarks Radios dækning af årets største sportsbegivenhed. Jeg taler naturligvis om den tidligere superligaprofil og udenlandsprofessionelle fodboldspiller Peter Møller, der har udgivet sine erindringer i bogen ”32”.

Peter Møller har aldrig været kendt som nogen stor fodboldspiller, men han er nået langt på sin vilje og fight, hvilket han lægger meget vægt på i bogen. ”Jeg har altid stolet på mit instinkt, og på at jeg med hårdt arbejde kæmper mig igennem en krise”. Denne sætning er central for Møllers beskrivelse af sit fodboldliv. Hårdt arbejde er blod og sved, men hvor er tårerne, Peter?

At tårerne ikke er levnet meget plads i denne bog er med til at styrke indtrykket af den utrolige professionalisme, der altid har været kendetegnende for Peter Møller. Han beskriver selv evnen til at lægge følelser for tidligere klubber bag sig, når et klubskifte er foretaget; i dette tilfælde Brøndby. Man kunne ellers sagtens forestille sig, at det kunne være svært at spille mod sin gamle klub, specielt i forholdet FCK-Brøndby. Men ikke for denne mand. Han er professionel og giver sig hundrede procent for sin arbejdsgiver. Møller kender sin plads i gamet: ”Fodbold er et skuespil. Man spiller sin rolle og holder sin kæft.”

Der kommer endelig lidt bid i bogen, da forfatteren beskriver en kontrovers på træningsbanen med holdkammeraten i FCK, William Kvist. Møller er efter Kvists mening gået lidt for hårdt til den, og han minder derfor Møller om, at det ”kun” er træning, hvortil Møller svarede, at det netop var problemet. Underforstået, at spillerne ikke giver sig nok. Dette sammenholdt med en række betragtninger om niveauet i dansk fodbold lægges til grund for konklusionen, at dansk fodbold aldrig kommer op i den europæiske top. Endelig lidt stof til debat. Men hvorfor skal vi hen til bogens sidste sider, før der sker noget?

Og så tilbage til tårerne. Der er simpelthen ikke nok tårer i bogen. Sjælen mangler ganske enkelt. Man oplever kun fodboldspilleren Peter Møller, hvorimod personen forsvinder i minder fra gamle dage og halvkedelige anekdoter. Man får kort sagt ikke ny viden ud af at læse denne bog, hvis man kender bare en lille smule til Møllers i øvrigt imponerende karriere i ind- og udland.