Jeg befandt mig måske nok på udebane men alligevel hurtigt i absolut comfort zone, da jeg til middag gjorde alvor af at indtage min frokost på Peder Oxe på Københavns maleriske Gråbrødetorv.
Hele idéen var måske ikke overraskende at nyde den præcis samme frokost, som Jørgen Leth indtog i DR2-programmet "Meningen med livet - og andre småting" i sidste uge.
I formiddags krævede det først en smule overvindelse at gå ind og bestille bord. Dels fordi stedet måske lige ligger en my over mit daglige niveau, dels fordi jeg følte mig lidt som en stalker. Det gik dog hurtigt over, da jeg med det samme blev mødt af en venlig og imødekommende betjening; jeg havde bord til frokost kl. 12.
Efter en tur på Post- og Telemuseet i nærheden, vendte jeg tilbage til Peder Oxe, hvor der ventede mig en fantastisk oplevelse.
Jeg fik anvist bord med tilhørende afkrydsningsseddel til smørrebrød og fik tillige tilbudt dagens avis (Tante B., of course), som jeg takkede ja til for at leve mig helt ind i rollen.
Jeg var nu nået til et af de centrale punkter nemlig afkrydsningen, der blev som følger:
Drømmesild
Roastbeef
Sommertærte
O. P. Andersson-snaps
Italiensk vand
Kaffe
Jeg bestilte som det naturligste i verden uden reference til Leth.
Nu var det blot at tage sig god tid, nyde maden og avisen, der meget passende havde en fremragende artikel om gårsdagens dramatiske Tour-etape.
Drømmesilden var aldeles fremragende og den tilhørende svensker i glasset gjorde da heller ikke situationen værre. Normalt er jeg ellers ikke vild med snaps, men i netop dette tilfælde må jeg sige, at det var en berigelse.
Roastbeefen var også på grænsen til at være out of this world med en storartet hjemmelavet remoulade og pickles. Sådan der, Peder O!
Til slut var der så sommertærten, som heldigvis viste sig at være en jordbærtærte.Det tilhørende kaffe var til min overraskelse en hel stempelkande, men det gav bare god tid til yderligere et par passager i Tante B. Kombinationen avis, kaffe og kage går man aldrig fejl af.
Således nød jeg en times tid i Jørgen Leths slipstrøm. Det kan absolut anbefales.
VELBEKOMME!
mandag den 8. juli 2013
fredag den 19. oktober 2012
Fodboldens sidste proletarer
I min generation husker vi 90'ernes storhold fra IFK Göteborg, hvor blandt andre dribleren Jesper Blomqvist spredte skræk og rædsel i alverdens storklubber, når Blåvitt drog ud på togt til Europas fineste fodboldadresser.
Forud for dette hold gik der et endnu større hold, som vandt UEFA Cuppen i 1982 og igen i 1987.
Holdet fra 1982 blev bygget op af amatører med arbejde ved siden af fodbolden, blandt andre den legendariske Torbjörn Nilsson og den dengang ukendte træner Sven Göran Eriksson. Filosofien på holdet var, at alle skulle kæmpe for alle, man ville på en måde overføre den svenske samfundsmodel til fodboldbanen. Man må sige, at det blev en succes, som kulminerede, da man slog datidens største hold i Europa i årets UEFA Cup-finale. Der er naturligvis tale om HSV (Hamburger Sport Verein) med spillere som Hrubesch, Lars Bastrup og Felix Magath bare for at nævne nogle stykker.
De tyske stjerne fik en fodboldleksion og blev banket 3-0 hjemme på Volkspark Stadion i Hamborg.
Et resultat, der helt sikkert kom bag på tyskerne, der allerede inden kampen solgte merchandise med påskriften HSV - UEFA CUP-Sieger 1982.
Og hvorfor skriver jeg så alt dette? Det gør jeg fordi en god kollega gjorde mig opmærksom på dokumentarfilmen Fotbollens sista proletärer, som netop handler om dette hold. En fantastisk film om de sande værdier i fodbold, en film om Davids kamp mod Goliat, om man vil.
Hvis du har fået lyst til at se filmen, som jeg vil anbefale på det kraftigste, kan du se den nedenfor. Det er nemlig så heldigt, at den ligger i sin fulde længde på YouTube :-)

onsdag den 17. oktober 2012
Nedslag omkring Ry Højskole
Min kære gamle højskole i Søhøjlandet står for mig
som en milepæl i mit liv. Selve opholdet i Ry i foråret 1996 gav mig mange
store oplevelser, men det sluttede heldigvis ikke der.
Dengang lærte jeg højskoleverdenen at kende som en meget vigtig del af det danske samfund og ikke mindst den demokratiske udvikling.
I årene siden da har højskolen på alle mulige måder været et fast holdepunkt og har været kilde til mange glæder. Derfor kunne jeg godt tænke mig at fortælle jer om nogle nedslag, som kredser omkring Ry Højskole, nogle direkte andre indirekte.
Ry Højskoles skolekreds
Idéen til dette indlæg fik jeg, da jeg i begyndelsen af oktober meldte mig ind i Ry Højskoles skolekreds. Et medlemskab af skolekredsen giver adgang til den årlige generalforsamling, hvor større fremtidige tiltag mv. på skolen fastlægges. I første omgang har jeg ingen planer om at deltage videre aktivt i arbejdet, jeg vil blot gerne støtte op om højskolen, som har givet mig så meget. Men hvem ved, måske sidder jeg pludselig i bestyrelsen for skolekredsen?
Farmors højskolesangbog
For nogle år siden, da min farfar var kommet på plejehjem og min farmor så småt var begyndt at rydde op i deres hus, kom hun hen til mig med sin højskolesangbog, som hun havde haft siden hun gik på Engelsholm højskole i 1946. Hun sagde til mig, at denne skulle jeg have, fordi vi vidste, hvad det betød. Det var muligvis ikke, sådan det blev sagt ordret, men det var i hvert fald, hvad hun mente.
Det var et meget stort øjeblik for mig, som jeg tit tænker på. Jeg er rigtig glad og meget taknemmelig over, at hun selv gav mig bogen på eget initiativ. Det er meget mere værd end at finde den i en reol, når hun engang ikke er her mere.
Med bogen fik jeg også en anden bog, som min oldefar fik, da han gik på højskole. Han gik også på Ry Højskole ligesom mig selv. Det vidste jeg dog intet om, jeg første gang satte mine ben på Klostervej i Ry. Men sådan hænger det hele nogle gange sammen på en sjov måde.
Faktisk har jeg joket med min bror og mine kusiner om, at når den dag kom, måtte de tage det hele i mine bedsteforældres hjem, når bare jeg fik farmors højskolesangbog. Den har jeg så allerede og farmor og jeg snakker tit om højskole på den ene eller den anden måde. Det er ikke nødvendigvis dybsindige samtaler, men vi ved begge, at vi gennem højskolen har fået en uvurderlig gave, som holder på tværs af generationer.
Det blev muligvis lidt højstemt til sidst, men det er sådan, det er.
Ry Højskole 100 år
Til højskolens jubilæum i 1992 skrev Benny Andersen en sang, som sammen med sangen fra højskolens åbning hundrede år tidligere er indbegrebet af Ry Højskole.
Sangen er en hyldest til højskolen og den smukke natur, der omgiver den. I sangens tredje vers, som ses neden for, kommer Andersen helt ind i kernen af, hvad Ry Højskole er. Jeg har altid været meget glad for sangen og dette vers i særdeleshed:
Folk og ord og verdenshjørner mødes.
Hver udbredt fordom sættes på spil.
Tanker springer ud og sange fødes.
Du indser hvor vigtigt det er du er til.
Dagligt undergraves Janteloven.
Her lærer du at synde mod dens bud.
Husk: dit mindreværd er helt i skoven.
Du skylder os andre at folde dig ud.
Verset oser af fællesskab, åbenhed, tolerance, virkelyst og ungdommelig glæde. Fantastisk, intet mindre!
Der sker noget om torsdagen
I mit arbejde som bibliotekar på Koldingbibliotekerne sker der mange spændende ting. Et af vores nyeste tiltag er opfundet af min kollega Lars, som har udviklet et koncept, der indebærer, at der sker noget, ingen ved hvad, hver torsdag aften. Tiltaget skal være med til at skabe et overraskelsesmoment på biblioteket.
Jeg kan afsløre, at det der sker om torsdagen den 6. december vil kredse om højskolesangbogen. Her skal jeg sammen med forfatter Marianne Gade tale om den kære blå og nogle af de mange sange, der er i den. Jeg glæder mig rigtig meget. Det bliver spændende og hyggeligt, ikke mindst fordi der også bliver lejlighed til at synge udvalgte sange. Det bliver hyggeligt, det lover vi.
Arrangementet er endnu et eksempel på de mange tråde, som højskolen trækker til mange steder i mit liv. At jeg i det hele taget blev bibliotekar kan sikkert også skyldes min tid i Ry. Det har jeg tidligere beskrevet i indlægget Bibliotekar - Derfor!
Jeg håber du har nydt dette indlæg, og lad mig så slutte med Christian Hostrups ord fra De unges sang, som han skrev til Ry Højskoles indvielse i 1892:
Det gælder om vi hjælpes til
at de med egne øjne
og ret forstå, hvad tiden vil,
men ikke tro dens løgne.

onsdag den 12. september 2012
Top 10
Tilbage i 2007 præsenterede jeg her på siden en en top 10-liste over de bøger jeg havde læst på det tidspunkt. Fem år er imidlertid lang tid, så derfor tænkte jeg, at det nu var tid til at udgive en revideret udgave.
Denne gang har jeg mere eller mindre bevidst valgt at prioritere bøger, som jeg bliver ved med at vende tilbage til eller tænke over. Derfor er det måske mere rigtigt at tale om en liste over de vigtigste bøger jeg har læst. Listen ser cirka sådan ud i nogenlunde prioriteret rækkefølge. I parentes ses placeringen på forrige liste.

1. Intet nyt fra vestfronten af Erich Maria Remarque (2)
2. Hvis dette er et menneske af Primo Levi (ny)
3. Hvad er demokrati? af Hal Koch (ny)
4. Ung må verden endnu være af Nordahl Grieg (1)
5. Salme ved rejsens afslutning af Erik Fosnes Hansen (ny)
6. En god idé - fik du den af Ulrik Haagerup (4)
7. Forførerens dagbog af Søren Kierkegaard (5)
8. Den gamle mand og havet af Ernest Hemingway (ny)
9. Den lille prins af Antoine de Saint-Exupéry (ny)
10. Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle af Bent Jensen (10)
Som man kan se, har der efterhånden sneget sig mange klassikere ind på listen, men det må jo blot betyde, at de er klassikere med god grund.

Hvad der den vigtigste bog du har læst?
onsdag den 28. december 2011
Blogger på mobilen
Jeg har lige opdaget, at det nu er muligt, at føje nye indlæg til sin blog direkte fra sin smartphone. Med app'en Blogger kan man så nemt som ingenting dele et indlæg med hele verden.
Man kan endda tage et billede med telefonens kamera og tilføje det med det samme. Det er da fedt

tirsdag den 5. juli 2011
Truede ord på din smartphone
Der har i den seneste tid været megen debat, efter Dansk Sprognævn offentliggjorde en liste med 43 ord, der efter sigende er på vej ud af det danske sprog.
Nu kan redningen imidlertid være på vej for ord som vindbøjtel, fløs, obsternasig, kalas og mange andre.
Miracle A/S har nemlig udviklet app'en Truede ord, der gør det muligt for dig at have de truede ord lige ved hånden, når situationen kræver det. App'en findes både på Android Marked og i App Store.
Der er altså al mulig god grund til at være kålhøgen og bruge løs af de gode gamle ord.

torsdag den 9. juni 2011
Harboetek on the Fly
Nu kan du som noget nyt læse Harboetek i et format, der er tilpasset smartphones.
Det betyder, at du nu har nemmere og langt mere elegant adgang til Harboetek, når du er på farten. I mobilversionen ser siden ud som vist til højre.
For at få nem adgang til mobilversionen skal du blot tage et billede af nedenstående qr-tag med din smartphone. For at tage et billede kan du evt. benytte applikationen Google Goggles, som du kan hente på Adroid Marked eller i App Store.
God fornøjelse.

Abonner på:
Opslag (Atom)