32 Programmer

Sportsjournalisten Erik Nielsen har gjort alle fodboldfans den tjeneste at oversætte Dave Roberts' fantastiske selvbiografi "32 Programmer".

Roberts har siden han første kamp (Fulham mod Manchester United), som han så med sin far som dreng, samlet over 1.000 kampprogrammer. Da han skal flytte til USA må han vælge 32 programmer at tage med. Det er disse 32 programmer og de fantastiske historier bag, der udgør bogen.

I forordet skriver Erik Nielsen blandt andet: "Dave Roberts rammer tvetydigheden i at være fodboldfan: Så megen lidelse, så mange prøvelser, så megen nyttesløs viden og dog en verden med så meget indhold for drenge i alle aldre". Jeg kan ikke være mere enig.

Det er en historie i topklasse. Fed fordi man som fodboldfan kan genkende sig selv i den - præcis som jeg havde det, da jeg læste Nick Hornbys fodboldklassiker "Fever Pitch".

"32 programmer" er fyldt med kærlighed til fodbold, kampprogrammer og livet og skal have min varmeste anbefaling.

Venstrehåndsarbejde

Jeg lovede for snart længe siden at komme med en anmeldelse af U2's seneste album No Line on the Horizon. Jeg havde store forventninger, fordi jeg syntes, jeg havde set tegningen til noget stort på det foregående album How to Dismantle an Atomic Bomb.

Mine forventninger blev dog langt fra indfriet, da det nye album mest af alt minder om en gang sjusket venstrehåndsarbejde. Albummet er en endeløs række af ligegyldige sange uden bid. ØV U2 - Det er en OM'er! Lad det være de sidste ord om den sag med håbet om, at vores horisont bliver udvidet, næste gang U2 melder sig på banen.

Heldigvis kan vi se frem mod Nephews nye Album DanmarkDenmark, der udkommer på fredag. Den første single 007 is also gonna Die lyder i hvert fald som ægte Nephew, så jeg håber drengene har gjort det igen og igen og.

Jeres i spænding ventende...

Fodbold! - Forfattere om fænomenet fodbold

Red. Peter Christensen & Frederik Stjernfelt
Gyldendal 2002 - 309 sider.

Anmeldt af Kristoffer Harboe.

At fodbold er andet og mere end bare et spil, er vi mange der har vidst længe. Dette er nu blevet bekræftet i form af en fantastisk bog om verdens mest populære sport. Bogen hedder ganske enkelt bare Fodbold! med undertitlen Forfattere om fænomenet fodbold.

I bogen beskæftiger nogle af klodens største hjerner Rushdie, Camus, Satre, Kissinger og mange andre sig seriøst med begrebet fodbold. Det er en sand fryd for os, der elsker fodbold at læse disse folks betragtninger om spillets sjæl, taktik og ikke mindst tiltrækningskraft. Når man læser bogen bliver man trukket ind i fantasiske epos om spillets tilblivelse og udviklingen fra plebejiske landbyfejder til det smukke spil, vi kender i dag.

Ligeledes hører vi om fortidens stjerner, som kan regnes for spillets sande pionerer; ungareren Puskas, der blev den første angriber til at gå tilbage i banen, hvorved der skabtes hidtil ukendte rum og spilmuligheder. Beckenbauer der skabte libero-fænomenet med den 'frie' spiller, der kunne føre bolden frem og ikke mindst Johan Cruyff, der sammen med den hollandske trænerlegende Rinus Michels var ophavsmand til Oranjes højt besungne totalfodbold, hvor alle i princippet spiller/kan spille alle pladser.

Tiltrækningskraften og fascinationen beskrives også glimrende af blandt andre Salman Rushdie, der i næsten 50 år har været stor fan af Londonklubben Tottenham. Sådan kunne jeg blive ved. Min eneste opfordring i forhold til denne bog skal her fra være: hvis du holder af fodbold, så sæt dig ned med bogen og bliv bekræftet i din kærlighed. Til dem som ikke forstår fascinationen kan jeg måske ligeledes sige: Læs bogen og overgiv dig :-)

Naiv.Super

Af Erlend Loe
Klim, 2006 - 165 sider.
Anmeldt af Kristoffer Harboe.

NAIV.SUPER, der er skrevet af den norske kultforfatter Erlend Loe, udkom første gang på dansk i 1999.

I Loes hjemland har bogen status af nyklassiker, hvilket understreges af, at den i 2006 vandt den europæiske ungdomslitteraturpris, Prix Européen des Jeunes Lecteurs.
Bogen er netop blevet genudgivet, så vi nu igen har mulighed for se verden i det forunderlige Loe'ske perspektiv. For det er netop perspektiv, som historien om den 25-årige fortæller handler om. Efter at have tabt til sin bror i et spil kroket går fortælleren sort og melder sig ud af universitetet og begynder og tænke over livets mysterier, universet og hvad ”tid” egentlig er. Samtidig med disse store tanker, der gør fortælleren usikker på verden omkring ham, forsøger han at komme oven på igen efter sit sammenbrud.

Tankerne kædes i bogen på fantastisk vis sammen med de små ting; fortælleren tager sig til for at skabe mening og perspektiv i livet. Der er tale meget simple virkemidler, som at kaste en rød bold mod en væg og hamre endeløst på et hammerbræt fra Brio.

Aktiviteter, der får fortælleren til at slappe af og komme væk fra de store uoverskuelige tanker. Ikke mindst giver denne anderledes sammenkædning af det nære og fjerne i livet også læseren noget at tænke over, så bogen med sine mange små finurligheder bliver meget vedkommende.
Fortælleren skriver ligeledes lister over alting - hvor mange dyr han har set, hvad han kunne lide, da han var lille, hvad han kan lide nu, hvad han ejer, og hvad han mangler. Disse ensformige aktiviteter får ham til at glemme tiden og dermed slappe af og komme væk fra livets store mysterier.

Men først da fortællerens bror tvinger ham med på en tur til New York begynder det at gå fremad. I New York lader fortælleren sig overvælde. Blandt alt det store i New York indser han, at han er meget lille, hvilket giver ham perspektiv, og han forlader tankerne om det meningsløse i verden for i stedet, at fokusere på alt det gode.

NAIV.SUPER er en kort og meget vedkommende roman om de små og store ting i livet, og hvordan det det hele mon hænger sammen. Bogens univers er meget svært at gengive, men hvis du læser den, kommer du med statsgaranti ikke til at fortryde det. Bogen er i allerhøjeste grad mere super end naiv.

Katastrofen der udeblev

Af Flemming Rose
Gyldendal, 1998. 304 sider.
Anmeldt af Kristoffer Harboe.

Flemming Rose, der var Berlingske Tidendes korrespondent i Moskva fra 1990-1996, tager med bogen "Katastrofen der udeblev" den historiske tråd op, hvor Bent Jensen slap i "Den ny Ruslandshistorie".

Bogens undertitel Rusland i forvandling 1992-1996. fortæller os, at bogen har et sjældent positivt udgangspunkt i sin beskrivelse af Ruslands udvikling efter kommunismens fald.

Forandringerne i forbindelse med overgangen fra planøkonomi til demokrati og markedsøkonomi beskrives med udgangspunkt i den "almindelige" russer, hvilket giver læseren nogle andre billeder af udviklingen i det store land end dem, vi får i den daglige nyhedsformidling. Gennem personskildringer for vi blandt andet kendskab til nogle såkaldt almindelige russere, der forsøgte at gribe udviklingen og skabe sig et nyt liv ved hjælp af de muligheder, som de nye vinde giver dem. Skildringerne er meget interessante og giver et andet og mere positivt billede af udviklingen i omvæltningernes årti i Rusland end det, vi er vant til at se.

Ligeledes får man som læser indblik i den heftige politiske kamp mellem kommunister og reformvenlige kræfter om at bestemme, i hvilken retning det store land skulle bevæge sig. Her kan eksempelvis nævnes en medrivende dagbogsskildring af dagene omkring kuppet i Det hvide hus i Moskva i efteråret 1993.

Bogen er et godt anderledes indslag i Ruslandsdebatten, med et budskab om håb i en del af verden, vi ellers ofte opfatter som grå og trøstesløs.

32

Af Peter Møller
Tipsbladet, 2005. 141 sider.
Anmeldt af Kristoffer Harboe

Vi så ham i løbet af sommerens VM-slutrunde som en fast bestanddel af Danmarks Radios dækning af årets største sportsbegivenhed. Jeg taler naturligvis om den tidligere superligaprofil og udenlandsprofessionelle fodboldspiller Peter Møller, der har udgivet sine erindringer i bogen ”32”.

Peter Møller har aldrig været kendt som nogen stor fodboldspiller, men han er nået langt på sin vilje og fight, hvilket han lægger meget vægt på i bogen. ”Jeg har altid stolet på mit instinkt, og på at jeg med hårdt arbejde kæmper mig igennem en krise”. Denne sætning er central for Møllers beskrivelse af sit fodboldliv. Hårdt arbejde er blod og sved, men hvor er tårerne, Peter?

At tårerne ikke er levnet meget plads i denne bog er med til at styrke indtrykket af den utrolige professionalisme, der altid har været kendetegnende for Peter Møller. Han beskriver selv evnen til at lægge følelser for tidligere klubber bag sig, når et klubskifte er foretaget; i dette tilfælde Brøndby. Man kunne ellers sagtens forestille sig, at det kunne være svært at spille mod sin gamle klub, specielt i forholdet FCK-Brøndby. Men ikke for denne mand. Han er professionel og giver sig hundrede procent for sin arbejdsgiver. Møller kender sin plads i gamet: ”Fodbold er et skuespil. Man spiller sin rolle og holder sin kæft.”

Der kommer endelig lidt bid i bogen, da forfatteren beskriver en kontrovers på træningsbanen med holdkammeraten i FCK, William Kvist. Møller er efter Kvists mening gået lidt for hårdt til den, og han minder derfor Møller om, at det ”kun” er træning, hvortil Møller svarede, at det netop var problemet. Underforstået, at spillerne ikke giver sig nok. Dette sammenholdt med en række betragtninger om niveauet i dansk fodbold lægges til grund for konklusionen, at dansk fodbold aldrig kommer op i den europæiske top. Endelig lidt stof til debat. Men hvorfor skal vi hen til bogens sidste sider, før der sker noget?

Og så tilbage til tårerne. Der er simpelthen ikke nok tårer i bogen. Sjælen mangler ganske enkelt. Man oplever kun fodboldspilleren Peter Møller, hvorimod personen forsvinder i minder fra gamle dage og halvkedelige anekdoter. Man får kort sagt ikke ny viden ud af at læse denne bog, hvis man kender bare en lille smule til Møllers i øvrigt imponerende karriere i ind- og udland.

No Regrets

Af Stig Tøfting
People's Press, 2005. 358 sider.
Anmeldt af Kristoffer Harboe

Der bliver ikke lagt fingre imellem i Stig Tøftings selvbiografi No regrets. Her beskriver Plæneklipperen uden omsvøb sit liv med alt hvad det har budt på af op- og nedture - og det er ikke småting, der kommer frem, når Tøffe lægger kortene på bordet og går tæt på sit eget liv og bag facaden på den danske og internationale fodboldverden, hvor magtkampe og rivalisering hører til dagligdagen.

”Det skal være en ærlig bog” siger Tøfting i forordet og på intet tidspunkt er man i tvivl om at bogen lever op til dette statement, når hovedpersonen i detaljer beskriver det væld af tragedier og uheldige episoder, han har gennemlevet på trods af sin unge alder af bare 36 år.

”Det nytter ikke at klynke, når tingene går en imod!” Sådan sagde Stig Tøtings far altid til sin søn, når han havde tabt en fodboldkamp eller der var andre problemer. Denne læresætning synes Tøfting, der voksede op i et arbejderkvarter i det centrale Århus, at have taget med sig videre i livet. Det er i hvert fald det indtryk man får, når man læser denne bog om et liv der ikke altid har været lige let.

Da Stig var bare 13 år tog faderen sit eget og moderens liv. En hændelse, der naturligvis kom til at påvirke hans liv kraftigt, men som uden at det bliver sagt direkte i bogen tilsyneladende fik ham til at kæmpe endnu mere for det han ville. ”Jeg skal vise dem, at de tager fejl”, er en sætning, der bliver gentaget flere gange i bogen, når tingene er gået den gale vej på fodboldbanen. Og som kendere af Stig Tøfting vil vide, er manden gang på gang kommet tilbage, når det har set sortest ud.

Tøfting priser i bogen sin familie, der helt tydeligt og naturligt fremstår som det faste holdepunkt, hvilket ikke er svært at forstå, når bogen gentagne gange beskriver den tilgivelse og tålmodighed hovedpersonen møder, når han igen, igen har rodet sig ud i noget skidt.

Sammenholdet i familien opleves specielt i afsnittet, der beskriver sønnen Jons død, der falder sammen med at Stig må en tur i ”brummen” efter det berømte overfald på Café Ketchup. Tænk at manden vælger at afsone sin dom i en sådan situation selvom han fik tilbud om udsættelse…

Tøftings beskrivelse af sin fodboldkarriere er bemærkelsesværdig og utroligt interessant, når man sammenligner med indholdet i andre bøger af samme karakter. Her kommer vi så at sige med ”bag kameraet” og får et sjældent indblik i den rivalisering, der fylder mere end man måske skulle tro i professionel fodbold.

Specielt beskrivelsen af hvordan Tøfting blev behandlet med stor ligegyldighed af Schmeichel og andre store stjerner på sine første landskampsture. Ligeledes bed jeg meget mærke i historierne om druk under EM-slutrunden i England i 1996. Ting man i sin lalleglade naivitet ikke troede forekom på det danske landshold.

Fra sin tid i HSV og Bolton beskriver Tøfting det hårde miljø blandt andet gennem skildringen af to spillere der slår hinanden til blods i forbindelse med en kamp uden at nogen griber ind.
Heldigvis er der også gode ting ved fodbolden. Eksempelvis er det opløftende at Tøfting ikke forfalder til at være arrogant, når han fortæller om sin karriere. Det er fantastisk at opleve hans barnlige glæde ved at have spillet sammen med store stjerner som Michael Laudrup og Jay Jay Okocha.

Op og nedturene med hjerteklubben AGF er et meget centralt emne i bogen, som det vil gå for vidt at komme ind på i disse spalter. Det må man åbne bogen for at læse nærmere om.
Sammenstødene med den danske lovgivning bliver ligeledes nøje behandlet i løbet af bogens 358 sider. Både den førnævnte fængselstur, sigtelserne for vold og venskabet til rockerbossen Jimmy er centrale i memoirerne og ikke mindst Tøftings egen opfattelse af disse. Ikke mindst ordensmagten i ”Smilets By” får et par borgerlige ord med på vejen af den iltre århusianer.

No regrets er noget af det bedste, jeg har læst inden for genren fodbold-biografier. Ikke mindst på grund af nerven i bogen, der ikke mindst er der i kraft af at man bliver bekendt med Stig Tøftings egen version af de hændelser, vi indtil nu kun har kendt fra pressen.

Læs den – det vil du ikke fortryde!